Episode #8

Jarlen Er Det Nye Sort

Så blev det endelig torsdag igen, og nu skal Bjørnetjenesten i dag snakke om Wearables, og hvad fremtiden dog skal bringe med den trend. Der er endelig kommet en seermail, og så skal der kigges udenlands, hvor Malaysian Airlines bløder, drug rape-neglelak ser dagens lys, og så er Snapchat utrolig mange penge værd. Verdensmester i mundharpe – what? Der skal gættes artikler igen, og så skal der høres god musik. Lyt med!

Omhandler: drug rape, god musik, Kähler vase, malaysian airlines, mundharpe, snapchat, wearables
Playlist:
Bønne Sangen Thomas Wagner
Taught to Kill RunDown
Episode #36

Enden

Når enden er god er alting godt! I denne sommertid bliver pelsen alt for varm til de 2 bjørne – som i denne sidste udsendelse – takker af efter 364 fantastiske dage. I denne udsendelse kigger Bjørnetjenesten tilbage på fortiden og prøver at sætte ord på denne farverige rejse. Et tweet siger mindre end 140 tegn, og et billede siger ikke noget, da det ikke kan tale. Alt er godt – lyt med for sidste gang!

Omhandler: david, enden, mikkel, rejse, tilbageblik
Episode #35

Elastik-Komplottet

Chokolade eller chips? Hund eller kat? Slips eller butterfly? Ja, vi står overfor mange valg i denne stund og rød eller blå er blandt andet et af dem. I Bjørnetjenesten skal der snakkes om ‘Valget’ – The Choice, fremtiden, friheden, ord med f! Bjørnene smider valgsedlerne og vender fokuset mod den fugtige planet, hvor der skal tales om: myg, Legoland, ligestilling og meget mere! Tag farvepaletten frem og lydt med.

Omhandler: farve, Legoland, ligestilling, myg, valg
Episode #34

Nordisk Metal Wrestling

Sommeren er over os. Varmen er under os. Der skal ikke meget til før vi går i hig. I aftens udgave af det vilde vesten, begiver bjørnene sig ud på improvisations-stiens ukendte resevat. Lytternes interesser skal diskuteres og vendes, som en tempura reje i beignet dej. Blikkes vendes atter ud af, så lyt med – det bliver mega gyldent! (Kort sagt: det er impro i aften venner).

Omhandler: improvisation